Funky All Day

Funky All Day

er en øl med brettanomyces –

eller brett som vi kalder det i daglig tale. Brett, er en ”vildgær”, og var i gamle dage oftest uønsket i øllet. Kun i de belgiske saison og flandern ale, var det en naturlig smagsgiver. Vi har ønsket at genskabe sådan en klassisk belgisk saison. Så vi har tilsat brett, som giver en meget let syrlighed, duft – eller lugt – som fra en nyvasket, striglet travhest! Her på bryggeriet er Funky All Day på Bryggerens top tre liste. Funky betød oprindelig smart og lækker. Til stadighed forsøger mikrobryggerierne at udvikle – om ikke smart – så lækkert øl. Der er masser af innovation på mikrobryggerierne, og der er en god ånd i blandt bryggere. Man hjælper hinanden – måske derfor at der er så megen innovation? Forbrugerne ønsker mangfoldighed på markedet. Mange øl at vælge mellem. Innovation koster. Derfor er øl fra mikrobryggerier dyrere end øl fra industribryggerier. Hvis du fortsat ønsker en masse spændende øl at vælge mellem, så køb øl fra mikrobryggerierne. Ellers kan historien gentage sig. Nogle ”store drenge” tager hele markedet – og tilbage er der kun 2 dåseøl at vælge mellem. Ok, så galt går det måske ikke helt – men tænk nu alligevel over det du lige har læst !

Overblik

Vol: 6,2%

Ibu: 26,31

Ebc: 14,7

Nuancer

Brett

Går godt til

Velkomstdrink

Hvide ikke fede fisk

Kylling

Hornbeer

​Hornsherredvej 463

4070 Kirke Hyllinge

Tlf.: 4031 1580

E-mail: info@hornbeer.dk eller direkte til bryggerkonen gr@hornbeer.dk

CVR: 31422000​

Hornbeer
Hornsherredvej 463
4070 Kirke Hyllinge
CVR: 31422000

Tilmeld nyhedsbrev​