Godt Øl     

Godt Øl

– en økologisk pilsner

er det rigtige valg, hvis du kan lide den rigtige rene pilsnersmag – sådan som en god pilsner smagte i ”gamle dage”. Godt Øl er ikke filtreret og heller ikke pasteuriseret – så bliver der mere smag tilbage. Og vi giver os god tid - Godt Øl lagrer i mange uger på tanken før tapning. Godt Øl er brygget på økologisk pilsnermalt fra sjællandske marker. Kort transport er godt for miljøet. I virkeligheden nok mere vigtigt end økologi, når man ser det hele ”lidt fra oven” – hvad der giver den mindste miljøbelastning. Den slags nuancer bliver ofte glemt, når marketingafdelingen tager over, og fortæller om det økologiske produkts fortræffeligheder – uagtet at det er transporteret langvejs fra. Og forbrugeren får måske god samvittighed, for det er jo ”økologisk”. Måske køber man lidt ”aflad” – ligesom man kunne før Luthers reformation for 500 år siden? Den daglige adfærd i forhold til eget energiforbrug - hvad man spiser, og hvor meget man levner, kan give meget større resultater. Men det er jo lidt mere ”træls”, for det kan jo koste ferieturen til syden eller østen, og salatskålen vil blive større på bekostning af bøffen – men det vil altså flytte meget mere i den rigtige retning.

Når man brygger øl, bliver der et dejligt restprodukt, der hedder mask. Det er de knuste bygkerner, hvor vi har fået det bedste til vores Godt Øl. Masken er livret for nogle grise der under højlydt smasken, nyder, at vi andre drikker Godt Øl ! 

Overblik

Vol: 4,6%

Ibu: 20

Ebc: 10

Nuancer

Korn


Går godt til

Frokost

Fodbold :-)

Økologisk Julefrokost øko48_75p

Økologisk Julefrokost 2,5%

Julen er en gammel hedensk fest. Navnet Jul kan spores helt tilbage til vikingetiden. Det kommer af udtrykket Drikke Jul, som var en skik, hvor man skålede til ære for de nordiske guder, ledsaget af ønsker om et godt og frodigt nyt år. Vikingerne holdt sig ikke tilbage, når der skulle holdes fest. Hverken med mad eller drikke. Der var jo ikke så mange fester. Da så danskerne pludseligt skulle til at være kristne, var de gode fester en torn i øjet på missionærerne. Men klogt indså de, at jesubarnet ville ”glide nemmere ned” sammen med juleøllet! Så julen overlevede – og det samme gjorde julefrokosterne. Men ofte kan det være en god ide at drikke knapt så stærkt øl. Hornbeer Økologisk Julefrokost er på kun 2,5% - men alligevel med masser af smag. Øllet er ravfarvet, og der er smag fra karamelmalt, chokolademalt og humle.

Overblik

Vol: 2,5%

Ibu: 25

Ebc: 41

Nuancer

Karamel

Ristet malt

Går godt til

Det store kolde bord

Julemad

Seriøse samtaler

Hornbeer

​Hornsherredvej 463

4070 Kirke Hyllinge

Tlf.: 4031 1580

E-mail: info@hornbeer.dk eller direkte til bryggerkonen gr@hornbeer.dk

CVR: 31422000​

Hornbeer
Hornsherredvej 463
4070 Kirke Hyllinge
CVR: 31422000

Tilmeld nyhedsbrev​