Godt Øl     

Godt Øl

– en økologisk pilsner

er det rigtige valg, hvis du kan lide den rigtige rene pilsnersmag – sådan som en god pilsner smagte i ”gamle dage”. Godt Øl er ikke filtreret og heller ikke pasteuriseret – så bliver der mere smag tilbage. Og vi giver os god tid - Godt Øl lagrer i mange uger på tanken før tapning. Godt Øl er brygget på økologisk pilsnermalt fra sjællandske marker. Kort transport er godt for miljøet. I virkeligheden nok mere vigtigt end økologi, når man ser det hele ”lidt fra oven” – hvad der giver den mindste miljøbelastning. Den slags nuancer bliver ofte glemt, når marketingafdelingen tager over, og fortæller om det økologiske produkts fortræffeligheder – uagtet at det er transporteret langvejs fra. Og forbrugeren får måske god samvittighed, for det er jo ”økologisk”. Måske køber man lidt ”aflad” – ligesom man kunne før Luthers reformation for 500 år siden? Den daglige adfærd i forhold til eget energiforbrug - hvad man spiser, og hvor meget man levner, kan give meget større resultater. Men det er jo lidt mere ”træls”, for det kan jo koste ferieturen til syden eller østen, og salatskålen vil blive større på bekostning af bøffen – men det vil altså flytte meget mere i den rigtige retning.

Når man brygger øl, bliver der et dejligt restprodukt, der hedder mask. Det er de knuste bygkerner, hvor vi har fået det bedste til vores Godt Øl. Masken er livret for nogle grise der under højlydt smasken, nyder, at vi andre drikker Godt Øl ! 

Overblik

Vol: 4,6%

Ibu: 20

Ebc: 10

Nuancer

Korn


Går godt til

Frokost

Fodbold :-)

Juleøl 3 liter

​Juleøllet har sin sikre plads blandt de danske juletraditioner. Juleøllet har alle dage været kraftigere øl end hverdagsøllet – Hornbeer Juleøl er ingen undtagelse. Den holder lige knapt sine 9 pct alkohol. Vi har i år valgt at brygge vores juleøl efter belgisk forbillede.
​Der er anvendt gær fra belgisk trappistøl og lyse og mørke malte, så øllet fremstår med en let karamelsmag og lidt brændte noter. Målet har været, at gøre vores juleøl rigtigt velegnet til den danske julemad. Og så har vi lige krydret den med lidt med enebær, en smule anis og andet godt – det er jo jul ! Vi tillader os at citere Carsten Bertelsen fra bogen 24 juleøl. “Juleøl skal tages alvorligt, ellers ka’ det være det samme. For så kan vi lige så godt drikke den øl, som vi plejer i hverdagen. Vore forfædre indviede det godt indbryggede og krydrede juleøl med højtid, så derfor må velsmag og godt håndværk – i det mindste – være vor tids offer til guderne” Vi er helt enige i synspunktet: stå vagt om en god tradition, nemlig den gode juleøl.

Overblik

Vol: 9%

Ibu: 41,99

Ebc: 43,3

Nuancer

Anis

Blomme

Karamel

Går godt til

Det store julebord

Hornbeer

​Hornsherredvej 463

4070 Kirke Hyllinge

Tlf.: 4031 1580

E-mail: info@hornbeer.dk eller direkte til bryggerkonen gr@hornbeer.dk

CVR: 31422000​

Hornbeer
Hornsherredvej 463
4070 Kirke Hyllinge
CVR: 31422000

Tilmeld nyhedsbrev​