Godt Øl     

Godt Øl

– en økologisk pilsner

er det rigtige valg, hvis du kan lide den rigtige rene pilsnersmag – sådan som en god pilsner smagte i ”gamle dage”. Godt Øl er ikke filtreret og heller ikke pasteuriseret – så bliver der mere smag tilbage. Og vi giver os god tid - Godt Øl lagrer i mange uger på tanken før tapning. Godt Øl er brygget på økologisk pilsnermalt fra sjællandske marker. Kort transport er godt for miljøet. I virkeligheden nok mere vigtigt end økologi, når man ser det hele ”lidt fra oven” – hvad der giver den mindste miljøbelastning. Den slags nuancer bliver ofte glemt, når marketingafdelingen tager over, og fortæller om det økologiske produkts fortræffeligheder – uagtet at det er transporteret langvejs fra. Og forbrugeren får måske god samvittighed, for det er jo ”økologisk”. Måske køber man lidt ”aflad” – ligesom man kunne før Luthers reformation for 500 år siden? Den daglige adfærd i forhold til eget energiforbrug - hvad man spiser, og hvor meget man levner, kan give meget større resultater. Men det er jo lidt mere ”træls”, for det kan jo koste ferieturen til syden eller østen, og salatskålen vil blive større på bekostning af bøffen – men det vil altså flytte meget mere i den rigtige retning.

Når man brygger øl, bliver der et dejligt restprodukt, der hedder mask. Det er de knuste bygkerner, hvor vi har fået det bedste til vores Godt Øl. Masken er livret for nogle grise der under højlydt smasken, nyder, at vi andre drikker Godt Øl ! 

Overblik

Vol: 4,6%

Ibu: 20

Ebc: 10

Nuancer

Korn


Går godt til

Frokost

Fodbold :-)

Red Cow øko48_75p

​En økologisk Brown Ale fra Hornbeer. Brown Ale er den klassiske engelske pub-ale. En overgæret øl med smag fra chokolademalt og karamelmalt. Og hvorfor det lidt skøre navn ? Hornbeer er jo et gårdbryggeri beliggende i det naturskønne Hornsherred. Og et stenkast fra bryggeriet, går de flotteste økologiske røde køer og græsser. Og når vi så eksporterer en stor del af vores øl, så kan vi jo ikke kalde vores Brown Ale for “Den røde ko”. Det vil ingen forstå ude i verden – og de kan jo heller ikke udtale det. 

Nyd Hornbeer “The Red Cow” til en god frokost sammen med festlige mennesker. Brown Ale er øllet til den ikke alt for krydrede mad. Prøv den til vildt eller til den gode gryderet.

Overblik

Vol: 5,6%

Ibu: 22,41

Ebc: 42,9

Nuancer

Chokolade

Ristet malt

Går godt til

Vildt retter

Frokostbordet

Det danske folkekøkken

Hornbeer

​Hornsherredvej 463

4070 Kirke Hyllinge

Tlf.: 4031 1580

E-mail: info@hornbeer.dk eller direkte til bryggerkonen gr@hornbeer.dk

CVR: 31422000​

Hornbeer
Hornsherredvej 463
4070 Kirke Hyllinge
CVR: 31422000

Tilmeld nyhedsbrev​