Squash-fennikelsuppe

Squash-fennikelsuppe

Squash-fennikelsuppe

​Øl og mad går godt i spænd! Første ret på menuen er en squash-fennikelsuppe. Tilbehøret er rejer, røget skinke eller bacon, men hvilken øl passer til suppen? En kold gazpacho med squash og fennikel passer perfekt til en tør Hornbeer Saison, eller den lidt sødere Hornbeer Blonde.

Indgredienser

– 2 squash, omkring 450 gr.

– ½ fennikel

– ½ løg

– olie

– ½ tsk. karry

– 2½ dl. hønsebouillon

– 2½ dl. fløde/cremefraiche

– 1 tsk. salt

– peber

– 200 gr. rejer/tørret skinke/bacon

Eller til en varm squashssuppe: ristet bacon/ristet røget skinke/røget tørret oksokød, og hertil er det en helt anden øl, nemlig Hornbeer Røgøl!

Sådan gør du

Snit grøntsagerne groft, og svits dem på panden i olie sammen med karry.

Tilføj bouillon, fløde/cremfraiche, salt, peber og kog grøntsagerne under låg i 10 min.

Sluk for varmen, og kog grøntsagerne færdig på eftervarmen i 5 min.

Grøntsagerne skal være helt møre. Purér suppen i en blender.

Til forret køles suppen og serveres med kolde rejer (alternativt krebsehaler) og groft brød.

Hvis man vil have ekstra C vitaminer, og elsker et syrligt pift, drys lidt havtorn ind over.

Suppen kan også serveres varm enten som forret eller som hovedret drysset med ristet, knasende tør, tørret røget skinke/bacon. Retten kan pyntes med lidt bredbladet persille – vi pynter med tallerkensmækker og honning urt – lige fra bryggerens have.

God appetit! 

Hornbeer

​Hornsherredvej 463

4070 Kirke Hyllinge

Tlf.: 4031 1580

E-mail: info@hornbeer.dk eller direkte til bryggerkonen gr@hornbeer.dk

CVR: 31422000​

Hornbeer
Hornsherredvej 463
4070 Kirke Hyllinge
CVR: 31422000

Tilmeld nyhedsbrev​